Business
Overvejer du en HHX-uddannelse eller EUD/EUX Business? Drømmer du om en dag at starte egen virksomhed? Så er Business noget for dig! Her kan du kickstarte din fremtid og arbejde med konkrete problemstillinger fra danske virksomheder.
Med Business på Haarby Efterskole får du lov til at snuse til fremtiden. Studieretningen sikrer dig en solid viden om innovation og erhvervslivet, samtidig med at der er rigeligt plads til at slippe kreativiteten løs og brainstorme brugbare løsninger på reelle virksomhedsproblemer.
Glæd dig også til at samarbejde med danske virksomheder om rigtige erhvervscases, deltage i virksomhedsbesøg og en innovationskonkurrence.
Hvilken idrætslinje brænder du mest for?
Gør dine idéer til virkelighed
En god idé kan være guld værd. Bogstaveligt talt. Og i faget Business Innovation arbejder vi målrettet med alt det, der skal til for at gøre dine store, skøre, skæve og innovative idéer til virkelighed.
Du bliver udfordret på din kreativitet, når vi arbejder med kreativ idégenerering. Du kommer desuden til at arbejde benhårdt med projektledelse, prototyping og præsentationsteknik, når idéerne skal realiseres.
Undervisningen i Business Innovation er præget af gruppearbejde samt en masse fremlæggelser og pitches, hvor du viser dine klassekammerater og virksomhedsfolk alt det, du har lært!
Bliv forberedt på din ungdomsuddannelse – og på erhvervslivet
Synes du også, markedsføring er vildt spændende? Faget Business Basics giver dig en grundlæggende forståelse for forretningsverdenen og introducerer dig til discipliner som marketing, branding og reklame. Faget ruster dig derfor ift. videre uddannelse på HHX eller EUD/EUX Business.
Sæt globalt perspektiv på din forretningsforståelse
Du lever i en globaliseret verden. Derfor er det uhyre vigtigt at kunne kommunikere med internationale forretningspartnere. Og det forbereder faget Business English dig på.
I faget kommer du til at arbejde med interkulturelle kompetencer, og du får en forståelse af de kulturforskelle, der er på spil på det internationale marked – og så får du selvfølgelig trænet dit engelsk og lært, hvordan du bruger sproget i forretningssammenhænge.
Oplev den internationale virksomhedskultur!
Hvert år tager vi på studierejse til Berlin, hvor vi oplever den internationale virksomhedskultur helt tæt på. Vi samarbejder bl.a. med et tysk innovationsbureau, som inddrager os i en skræddersyet innovationsworkshop. Desuden tager vi på virksomhedsbesøg, styrker sammenholdet og oplever byens store turistattraktioner.
Studieretningsfag:
- Business Basics
- Business Innovation
- Business English