Se facebook opslag

Pigefodbold på Haarby Efterskole

Fodboldlinjen for piger

På Pigefodboldlinjen på HE får rigtige fodboldpiger seriøs, varieret og sjov fodboldtræning for 3 gange 90 minutter hver uge hele året.

Med fodbolden i centrum vil vi træne de tekniske, taktiske og fysiske aspekter af fodbold, hvor der vil være fokus på både individuelle og kollektive færdigheder. I vinterhalvåret vil vi bruge et antal træningspas på teori med relation til fodboldspillet. Alle elever skal i løbet af skoleåret i mindre grupper stå for planlægning og gennemførelse af mindst et træningspas.


"Meget varieret fodbold, godt sammenhold, seriøs træning, glæd dig til turene med holdet.." (Emma, Årgang 10/11)

Udendørs deltager vi i Efterskoleturneringen (kval til efterskole-DM) og typisk i Skoleligaen, som er en landsdækkende turnering for de bedste skolehold. Fra 1. januar 2016 spiller vi også med FBU turneringen. Vi spiller også træningskampe mod andre efterskoler og lokale klubber. Indendørs vil vi deltage i træningsstævner og FM for efterskoler (DM-kval).

Kluberfaring er selvfølgelig en fordel, men ikke noget krav.

Vi har vores eget udendørs fodboldanlæg umiddelbart ved siden af skolen, som er et af Fyns flotteste med bl.a. en bane med vintergræs og lysanlæg og en bane med sommergræs. Vi har derfor mulighed for at træne ude hele året uafhængigt af vind og vejr.

Er du en rigtig fodboldpige, er vores fodboldlinje lige noget for dig!

Sportsrejse

I efteråret tager vi på en fælles sportsrejse til Spanien, hvor vi skal styrke fællesskabet, se spansk fodbold og træne intensivt på fodboldlinjen!

Hvilken studieretning?

Ud over en linjeidræt skal du også vælge en studieretning. Du kan vælge mellem International, Science, Fitness og Business.

  • Fodboldpiger på Haarby Efterskole

Haarby Efterskole - Assensvej 8 - 5683 Haarby

E-mail: he(at)haarbyefterskole.dk

Tlf.: 64 73 33 10

instagram