Håndbold
På Haarby Efterskole spiller vi håndbold på højt niveau. Vi har både pige- og drengehold og spiller et væld af kampe, dyrker holdånden og sikrer din unikke udvikling som håndboldspiller. Vil du være med?
Når du spiller håndbold på vores efterskole, bliver du bla. præsenteret for, et stærkt fællesskab, to dygtige trænere med stor håndbolderfaring, masser af kampe og mulighed for at udvikle sig som håndboldspiller. Det er blot nogle af ingredienserne på Haarby Efterskoles håndboldlinje. Vi tilbyder håndboldtræning på højt niveau for både piger og drenge.
Glæd dig også til den årlige sportsrejse, hvor vi tager til Barcelona og træner håndbold i spændende omgivelser, overværer spændende håndboldkamp og meget mere.
Hvad er din foretrukne studieretning?
Vi spiller håndbold på højt niveau
Vi træner tre gange om ugen á 90 minutter i efterskolens hal. Undervisningen er opdelt i pige- og drengehold – og vi niveaudeler holdet yderligere, når der er mulighed for det, så du kan få udfordringer, der passer til dig.
I håndboldtræningen fokuserer vi på teknik, taktik og spiller en masse håndboldkampe! Vi træner kondition og fysik, og du får viden om skadesforebyggende træning, så du kan træne og forbedre dig på en sikker måde.
Masser af kampe!
Håndboldkampe er noget helt særligt. Derfor deltager vi i FHF med både pige- og drengehold, og vi spiller dermed med i den normale klubturnering. Desuden deltager vi i Efterskolernes Håndboldturnering, som er kvalificerende til DM for efterskoler.
Kampene er en stor del af undervisningen, og efter hver kamp evaluerer vi, hvordan kampen gik og hvilke områder, vi skal fokusere på i træningen. Vi anser hver kamp som en mulighed for at tage ny læring med hjem. Sommetider ser vi også videooptagelser af vores kampe og får øjnene op for, hvordan vi kan optimere vores spil.
Fokus på den enkelte spiller
Som håndboldefterskole sætter vi fokus på den enkelte spiller gennem løbende samtaler og individuelt tilpasset træning. Du får til opgave at reflektere over din spillerprofil og dine styrker og svagheder på banen, så du kan udvikle dig mest muligt.
Vores dygtige trænere står altid klar til at vejlede dig til, hvordan du forbedrer dig og opbygger en større tro på dine evner som håndboldspiller.
Dine holdkammerater bliver dine bedste venner
På håndboldlinjen bliver dine holdkammerater til dine bedste venner. Vi lægger stor vægt på at have det sjovt i undervisningen og skabe gode minder. Derfor har vi planlagte linjedage, som vi bruger på at styrke holdfølelsen, udøve teambuilding og opbygge venskaber, der varer ved!
Vil du vide mere om, hvordan det er at gå på håndboldlinjen på Haarby Efterskole? Læs mere her
Trænere

