Forsiden » Om skolen » Ansatte » Ledige stillinger » Fodboldtræner og matematiklærer søges

Fodboldtræner og matematiklærer søges

Haarby Efterskole søger en lærer, som kan undervise i matematik og være en del af vores fodboldteam. Stillingen er fra d. 1. oktober, og den er på ca. 90 %. I første omgang er den tidsbegrænset til d. 30.06.2020 med mulighed for fastansættelse.

Haarby Efterskole er vi 125 elever, og vores profil hviler på to ben: Idrætslinjer og studieretninger. Det er en værdi for os, at eleverne bliver udfordret både ift. det faglige og det idrætslige. Derfor vil du møde motiverede 10. klasses elever, og samtidig også unge, som har brug for voksne, der anerkender dem, og er stærke i at opbygge tætte og trygge relationer.

Hvis du bliver ansat på Haarby Efterskole, bliver du en del af en meget engageret og ambitiøs personalegruppe. Hvad enten du kommer til at undervise i FP10 eller andre fag, forventer vi, at du er i stand til at skabe læring gennem høj faglighed, varieret og inspirerende undervisning, formativ feedback, aktiv elevdeltagelse og tydelig klasseledelse.

Du skal være topmotiveret og brænde for dine kompetence- og ansvarsområder og bidrage positivt til det bærende fællesskab – både ift. personalet, eleverne og forældresamarbejdet.

Haarby Efterskole giver vi ikke karakterer for skriftlige afleveringer, men arbejder i stedet med formativ feedback. Eleverne arbejder med kammeratskabsvurdering, selvevaluering og naturligvis lærer-elev feedback. Refleksion, læring og elevens ”næste skridt” er i fokus i stedet for tal. Eleverne får dog standpunkts-, års- og prøvekarakterer.

Stillingen indeholder:

  • FP10 matematik. Du skal undervise to matematikhold, og eleverne skal til FP10 prøve i faget.
  • Fodbold (drenge)
  • Evt. valgfag.
  • Kontaktlærer for 10 elever hvor den primære opgave består i at være i dialog med eleverne om deres trivsel samt være bindeled mellem skolen og hjemmet.
  • Tilsyn: Aften og weekender
  • Arrangementer og evt. projekter samt sportsrejse til Spanien og skitur til Norge.

Er du efterskolemenneske med stort E, og kan du stå til mål for vores værdier, vores ambitioner på elevernes vegne og vores pædagogiske / didaktiske pejlemærker, så send din ansøgning til nedenstående mail senest mandag d. 9. september 2019 kl. 12.00.

Samtalerne vil foregå i uge 37 – 38.

For mere information om stillingen bedes du kontakte forstander Steen Fuglsang på tlf. 2060 9095 eller viceforstander Marianne Billeskov Moss på tlf. 4215 0722. Læs mere om skolen her.

Ansøgningen sendes til sbf@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”Ansøgning HE okt. 2019”. Ansøgning og cv skal sendes i ét samlet pdf dokument.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.