Information vedr. Coronavirus

På denne side finder du informationer omkring Haarby Efterskoles håndtering af Coronavirus

Håndtering af Coronavirus

Nyeste information om Haarby Efterskoles håndtering af Coronavirus.

Lidt om forløbet – overordnet:

11. marts 2020:

Efter statsministerens udmelding om bl.a. skolelukninger i 14 dage blev elever og forældre orienteret om situationen. Vi holdt skolen åben til fredag d. 13. marts kl. 12. Det var vigtigt for os, at vi kunne nå at få snakket med alle elever og forældre inden vi modvilligt måtte sende eleverne hjem.

23. marts 2020:

Regeringen melder ud, at de forlænger skolelukningerne til og med 2. påskedag. Med mulighed for yderligere forlængelse.

27. marts 2020:

  • Skolen har været lukket for fremmøde siden fredag d. 13. marts.
  • Vi har lavet online undervisning siden mandag d. 16. marts, og denne fortsætter frem til mandag d. 13. april.
  • Alle elever skal holde sig orienteret via Skoleplan og i Teams, hvor eleverne finder deres skema for de aktuelle uger, lærerne giver instrukser i, hvordan undervisningen gennemføres, hvad der arbejdes med mv.
  • Der er deltagelsespligt til alle moduler, og vi skal føre fremmødeprotokol
  • Vi har ingen kendskab til, at der blandt elever, deres forældre, søskende mv. har været smitte. Blandt personalet har vi 2 ansatte, som har fået et familiemedlem hjem fra udlandet, men det har været efter, eleverne tog hjem.
  • Alle arrangementer frem til 13. april er aflyst.
  • Søskendeweekenden er flyttet til 6.-7. juni
  • Næste Åbent Hus er torsdag d. 14. maj.
  • Elevdag er aflyst. Ny dato er endnu ikke på plads.
  • Generalforsamlingen er aflyst og bliver formentlig afholdt i uge 22.
  • Vores arrangement for kommende elever er flyttet til tirsdag d. 19. maj
  • Alle henvendelser vedr. Coronavirus skal rettes til Steen Fuglsang – 20609095 eller sbf@haarbyefterskole.dk

Denne særlige periode er uvant for os alle. Derfor er det vigtigt, at alle tager ansvar og hjælper hinanden i den meget anderledes tid.

Jeg hører fra både elever, forældre og lærere, at det går rigtig godt med undervisningen. Alle deltager, og opgaver bliver afleveret. Det er vi rigtig glade for.

Vi opfordrer også til, at alle holder god kontakt med hinanden via de sociale medier. Ring også gerne til hinanden, FaceTime og lav små videomøder på Teams. Jeg hørte om nogle, der spiller brætspil med hinanden og andre, der laver ’fællesdans’ ved at bruge SoMe.

Kun fantasien sætter grænser. Lad os være sammen – også når vi er hver for sig.

7. maj 2020:
Statsminister Mette Frederiksen meddelte, at landets ca. 30.000 efterskoleelever fra mandag d. 18. maj må vende tilbage til deres efterskoler.
Sundhedsstyrelsen og Efterskoleforeningen vil sætte sig sammen om melde nogle fælles retningslinjer ud i starten af uge 20.

14. maj 2020 kl. 12.00:
Vi har fortsat ikke modtaget de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen havde lovet os.
Vi håber fortsat på en genåbning mandag d. 18. maj, men det forudsætter, at vi kan gøre det, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

18. maj:
I dag genåbner vi vores skole for årgang 2019 – 20.
De 119 elever vil ankomme i hold fra kl. 17.00. Dette gør vi for at undgå, at vi forsamles for mange mennesker, og for at vi kan byde alle ’velkommen hjem’.
Vi vil bruge lidt tid på at gennemgå Sundhedsstyrelsens retningslinjer igen. Første gang var i fredags virtuelt.
Fra tirsdag d.19. maj genoptages undervisningen. Skemaerne er lavet om, for at der kan tages højde for, at vi holder pauser i hold, spiser i hold og i det hele taget undgår at for mange samles samme sted mv.

Det generelle beredskab på Haarby Efterskole

Vi har i hele perioden fulgt Undervisningsministeriets og Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Vi tager situationen alvorligt, opfordrer til besindighed og fornuftig opførsel. Vi opfordrer alle til, at gøre det der forventes for at undgå smittespredning.

Info-up-date:

Mange har de samme bekymringer og spørgsmål. Jeg har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål her.

Smitte eller karantæne:
I tilfælde af, at du som elev eller din nærmeste familie bliver smittet, bedes du omgående orientere Steen Fuglsang. Seneste anbefaling er, at man – for at undgå smittespredning, bør blive hjemme i to uger. Er du / I raske, men f.eks. får et familiemedlem hjem fra udlandet, så skal du / I i karantæne. Orienter ligeledes Steen Fuglsang, hvis dette er tilfældet.

Forebyg fortsat smitte:
Vi anbefaler fortsat, at alle følger Sundhedsstyrelsen klare anbefalinger ift håndvask, brug af håndsprit, host i ærmet, hold afstand osv

Rejseaktivitet og studieture:
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledning og Regeringens anbefalinger.

De gode spørgsmål:
Vi er heldigvis i god dialog med rigtig mange elever og forældre. Der er mange gode spørgsmål.

F.eks.:

Kan vi flytte studierejserne til en anden uge?

27.03.20.: Nej det kan vi desværre ikke. Studieturene i uge 13 er aflyst og vi kommer desværre ikke afsted til udlandet mere i dette skoleår. Men vi arbejder på at skoleweekenden 16. + 17. maj bliver en weekend med anderledes aktiviteter et ’hemmeligt sted’ i Danmark. MEN – selv om der er 1½ mdr. til, så ved vi endnu ikke om vi må afvikle en sådan tur.

Må jeg komme på skolen efter nogle af ting som jeg har glemt?

27.03.20: Ja, det må du gerne. Du skal kontakte Steen via Skoleplan eller sms. Så aftaler vi et tidspunkt.

Skal man som forældre betale skolepenge, selv om eleverne er hjemme?

27.03.20: Ja, forældrebetalingen fortsætter som normalt, indtil der evt. kommer en anden udmelding fra Undervisningsministeren. Som jeg har skrevet ud i seneste forældrebrev har vi besluttet, at kompensere for kosten med 350 pr. uge. Det er en højere pris end det vi reelt bruger, men vi har besluttet at følge Efterskoleforeningens anbefaling med 50 kr. pr. dag. Den endelige udregning kan vi først foretage, når vi ved, hvornår vi må åbne skolen igen.

Kan skolen hjælpe med udskydelse af forældrebetaling pga. fald i indtægten under coronaperioden?

27.03.20. Ja! Vi kan formentlig godt hjælpe de familier, som oplever en markant indtægtsnedgang pga den særlige situation vi er i dd. Kontakt skoens kontor hurtigst muligt.

Det sker

Besøg os
Begivenheder

Besøg os

Vil du have et fantastisk efterskoleår med masser af nye venner? Vil du styrke din faglighed og blive bedre til din yndlingsidræt? Er du engageret i fodbold, dans, håndbold eller badminton? Så må du ikke snyde dig selv for at besøge Haarby Efterskole. Vi har et tilbud om 10. klasse, som er svært at sige nej til, og hvor du kommer til at udvikle dig personligt, socialt og fagligt.

Læs mere >
Efterskoleforældre: Vores børn savner deres hjem
Nyheder

Efterskoleforældre: Vores børn savner deres hjem

På Haarby Efterskole er intet, som det plejer. Lokalerne er ved at blive malet (er aflåste), fodboldbanerne er nyslåede men ligger ellers øde hen. Skolen der for blot et par uger siden var hjem for 125 elever, står nu næsten tom. Kun skolens pedel, rengørings- og køkkenpersonale er fast på skolen. Lærere og ledelse møder ind en gang imellem. Og selvom det danske samfund langsomt er ved at vende tilbage til hverdagen, henligger efterskoleelevernes vilkår stadig i uvished. Det tager hårdt på de unge elever ikke at vide, hvornår de kommer tilbage, mener flere forældre.

Læs mere >
Camp Haarby 2021
Begivenheder

Camp Haarby 2021

Går du i 7. eller 8. klasse? Så tag med på Camp Haarby 28.-29. marts 2021.

Læs mere >