• Ny badmintonlinje på Haarby Efterskole
  • Glade elever på Haarby Efterskole
  • Håndboldlinjen på Haarby
Se facebook opslag

På de skrå brædder...

Kaos, latter, diskussioner, dans, fantasi, skuespil, søvnmangel & grineflip! Alt dette og meget mere er hovedingredienserne i vores kreative projekt...

I efteråret tager vi 10 dage ud af skemaet, hvor vi stabler en stor "musical/totalteaterforestilling" på benene. Det er dage på den anden ende, hvor eleverne selv skaber forestillingen, syr kostumer, laver kulisser, kontakter pressen og er ansvarlige for lys og lyd.

Projektet er helt og holdent elevernes værk, og vi ser ofte, at deres indre komiker, sanger, danser, tekniker, praktiker eller designer kommer frem i dagens lys - det er her, eleverne for alvor kan bruge deres kreative evner.

I løbet af de dage er elever og lærere sammen udenfor de vante rammer. Hele skolen er involveret i projektet, hvilket giver en konstant summen af kreativitet, aktivitet, energi og glæde.

"Vores krea-uge var så fed! Vi lavede musical helt fra bunden. Samtidig med det var en kæmpe udfordring, men den følelse vi stod med bagefter var en kæmpe lettelse. Det var så fedt at se resultatet sammen" (elevcitat)

Der stilles store krav til elevernes selvstændighed, fordybelse og samarbejdsevne og ikke mindst til den humoristiske sans. Vi slutter projektet af med 2 forestillinger for forældre, familie og andre efterskoler.

Haarby Efterskole - Assensvej 8 - 5683 Haarby

E-mail: he(at)haarbyefterskole.dk

Tlf.: 64 73 33 10

instagram