Forsiden » Elev på Haarby » Kontaktgruppen

Kontaktgruppen

Formålet med kontaktgruppen
Formålet med kontaktgruppen er skabe tryghed for hver enkelt elev og samtidig skabe et lille stærkt fællesskab, hvor der er plads til at dele både det gode og det svære.

Selve kontaktgruppen
Når du lander på Haarby Efterskole, bliver du tilknyttet en kontaktgruppe og en kontaktlærer. Det betyder at du fra start får en tryg base og lynhurtigt bliver en del af et lille fællesskab. Vi prioriterer vores kontaktgrupper højt og mødes hver eneste uge og snakker om det der rør sig på skolen og hos eleverne hver især. Herudover har vi to kontaktgruppedage, hvor vi har tid til at fordybelse, fælles oplevelser og samvær.

Individuelle samtaler
Du får individuelle samtaler med din kontaktgruppelærer flere gange i løbet af dit efterskoleår. Sammen zoomer i ind på trivslen og taler om dine mål og drømme for skoleåret. Du får en chance for at sætte ord på hvordan det går både personligt, fagligt og socialt. Til sidst i samtalen samler i op på hvad der skal til, for at du får mest muligt ud af dit skoleår på Haarby Efterskole.