Hvis det bliver svært

Vi samarbejder med en ekstern psykoterapeut

Forsiden » Elev på Haarby » Hvis det bliver svært

Hvis det bliver svært

På Haarby Efterskole skal ingen elev føle sig alene eller udenfor fællesskabet. Vi sætter en ære i at skabe en skole, hvor eleverne føler sig trygge, og hvor fællesskaberne åbner døre for stærke venskaber. Alle elever har en kontaktlærer, de kan gå til, når de har brug for at snakke, hvis noget bliver svært på skolen, der hjemme eller andet i livet. Hvis man som elev skulle få brug for særlig hjælp, har vi også en indsats klar til det.

En hjælpende hånd

Hvis man som elev skulle få brug for særlig hjælp, tilbyder vi løbende gruppeforløb og kan i særlige tilfælde henvise til en ekstern psykoterapeut eller anden med lignende uddannelse.

Gruppeforløb

Hvis der er flere elever, som viser tegn på f.eks. hjemve, manglende selvværd eller andet, samler vi disse unge og tilbyder dem et gruppeforløb. Disse forløb løber typisk over 6-8 gange og har som mål, at man kan få snakket åbent med andre, om det man synes er svært – i et trygt forum.

Individuelle samtaleforløb

Hvis vi vurderer, at en elev har brug for individuelle samtaler ud over de hverdagslige samtaler med kontaktlæreren, kontakter vi forældrene til den pågældende elev.

Hvis vi vurderer, at en elev vil have gavn at et forløb hos en ekstern, kontakter vi naturligvis forældrene først. Skolen betaler første samtale, herefter betaler forældrene selv de efterfølgende. Forældrene aftaler selv direkte med den eksterne, hvornår samtaleforløbet skal stoppe.