Covid-19 på skolen

Godt nyt angående COVID-19 på Efterskolen efter alle elever og personalet blev testet.

Kære alle.

Nu er der heldigvis godt nyt.

Efter alle elever og personaler er blevet testet på 4. dagen, ved vi nu, at der kun var 4 personer med covid-19.

Retningslinjerne, som er udarbejdet af bl.a. ’Sundhedsstyrelsen’ og ’Styrelsen for patientsikkerhed’, anbefaler at alle også skal testes på dag 6. Disse anbefalinger følger vi naturligvis. Testresultaterne er ved at komme ind og alle tests et heldigvis negative.

Alle har det generelt godt og flere er allerede symptomfrie.

Alle med 2 negatives tests må vende tilbage til vores efterskole.

Personer med symptomer vender først tilbage, når de har været symptomfri i 48 timer.

 

Situationen er drøftet med ’Styrelsen for Patientsikkerhed’ og ’Assens Kommune’ og vi er alle enige om, at det er forsvarligt, at åbne skolen igen. Der gør vi søndag d. 15. nov. Fra kl. 19.00.

Vi vil også fremadrettet have fokus på den ekstra rengøring, grundig vask af hænder, afspritning af hænder ved lokaleskift, afspritning i vores forskellige lokaler efter brug mv. Elever med vovid-19 symptomer isolerer vi i dertil særligt indrette soverum og forældrene henter deres unge mennesker hurtigst muligt.

 

For at begrænse risikoen for fremtidig smittespredning i byen og på efterskolen vil vi ændre vores procedure, når eleverne ønsker at gå en tur op i byen.

På skolen er de opdelt i primærgrupper på max. 30 personer. Hver primærgruppe får tildelt én dag de kan tage op i byen. Vi sender max 10 afsted af gange og vi beder dem gå i små grupper af 2 når de skal ind i en af byens butikker.

Man kan fortsat se vores elever, når de er på morgenløb og når de cykler til sport i hallen. Vores elever må fortsat spille håndbold- og fodboldkampe, danse- og badmintonlinjen må deltage i stævner og opvisninger, ud fra de retningslinjer, der er for disse områder. Så

 

Jeg kan desværre ikke love, at vi ikke fremadrettet får covid-19 på skolen igen, men jeg kan love at alle personaler, elever og forældre gør deres ypperste for at vi gør, hvad vi kan for at undgå det.

 

I denne uge eleverne blevet undervist via fjernundervisning, hvilket naturligvis kun er det næst-bedste.

De glæder sig til at komme hjem til deres efterskole og det fællesskab de har omkring deres sport, undervisning og deres unge-liv på deres efterskole. Og vi andre glæder os til at få dem tilbage igen 😊.

De bedste hilsner

Steen Fuglsang

Forstander

Haarby Efterskole

Det sker

Besøg os
Begivenheder

Besøg os

Vil du have et fantastisk efterskoleår med masser af nye venner? Vil du styrke din faglighed og blive bedre til din yndlingsidræt? Er du engageret i fodbold, dans, håndbold eller badminton? Så må du ikke snyde dig selv for at besøge Haarby Efterskole. Vi har et tilbud om 10. klasse, som er svært at sige nej til, og hvor du kommer til at udvikle dig personligt, socialt og fagligt.

Læs mere >
Efterskoleforældre: Vores børn savner deres hjem
Nyheder

Efterskoleforældre: Vores børn savner deres hjem

På Haarby Efterskole er intet, som det plejer. Lokalerne er ved at blive malet (er aflåste), fodboldbanerne er nyslåede men ligger ellers øde hen. Skolen der for blot et par uger siden var hjem for 125 elever, står nu næsten tom. Kun skolens pedel, rengørings- og køkkenpersonale er fast på skolen. Lærere og ledelse møder ind en gang imellem. Og selvom det danske samfund langsomt er ved at vende tilbage til hverdagen, henligger efterskoleelevernes vilkår stadig i uvished. Det tager hårdt på de unge elever ikke at vide, hvornår de kommer tilbage, mener flere forældre.

Læs mere >
Håndtering af Coronavirus
Nyheder

Håndtering af Coronavirus

Nyeste information om Haarby Efterskoles håndtering af Coronavirus.

Læs mere >
Camp Haarby 2021
Begivenheder

Camp Haarby 2021

Går du i 7. eller 8. klasse? Så tag med på Camp Haarby 28.-29. marts 2021.

Læs mere >