Tysk
Formålet med tyskundervisningen er, at eleverne tilegner sig tysk kundskaber og færdigheder således, at de forstår talt og skrevet tysk og selv kan udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Derudover giver sprogundervisningen eleverne indsigt i tysk kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og styrker dermed deres internationale forståelse og forståelse af vores egen kultur. Med dette for øje tilstræbes det, at eleverne har medindflydelse, og at tyskundervisningen er så varieret som muligt. Vi arbejder i grupper, med elevoplæg, internettet, eksamenstræning, rollespil, musik og lege.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med det tyske sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. |